Jeg er født på en gård i det sydlige Danmark og tilbragte det meste af min barndom udendørs, uskyldigt forbundet med naturen. Men selv med denne vidunderlige forbindelse manglede der noget: Jeg følte mig ikke tryg og set af min familie! Jeg genkendte smerten ved ikke at blive set og følelsen af at blive tilsidesat.

​

Derfor i mit liv blev det vigtigt for mig at se mennesker. Det betød, at jeg brugte det meste af mit arbejdsliv på at støtte folk til at få et bedre liv og gradvist tro på, at det er muligt for dem at udleve deres drømme.

​

Første gang jeg oplevede at se øjnene, var jeg 14 år gammel. Jeg kørte med traktor på min fars grund og en pige fra min klasse kørte forbi på sin cykel. Vi havde øjeblikkelig øjenkontakt. Denne øjenkontakt var så dyb, at den efterlod et dybt indtryk i mig, selv når den kun varede 10 sekunder. Det var et øjeblik, jeg aldrig glemte.

​

For 5 år siden mødte jeg en lærer, som genindførte mig til øjenstirring, og jeg vidste med det samme, at det var det, jeg ville gøre. Siden da har jeg set øjnene næsten hver dag med stor gavn for mig selv og andre. At se mennesker er enkelt.